top of page

Koncept og Vision

Dance In Balance konceptet handler om at se på hele dit liv! Både fordi jeg som menneske tror på den holistiske tilgang og fordi meget litteratur, både fra fysioterapien, danseverdenen og fra sportspsykologien, understøtter denne helhedsorienterede tilgang.

Dance in Balances formål er at sikre at du kan opnå dit fulde potentiale og nyde processen imens. Dette opnås igennem 3 ligeværdige områder.


Din fysik og anatomi!
Din mentalitet og hverdag!
Din danseteknik!

Dance In Balance Koncept

Balance i din fysik og anatomi handler om at sikre at dine led, muskler, sener, bindevæv, nervesystem etc. arbejder hensigtsmæssigt.
F.eks. er der mange dansere der er markant mere smidige end de er stærke. Det skaber en ubalance som med tiden kan føre til skader og være med til at fraholde dig at nå dine dansetekniske mål.
Jeg oplever også at rigtig mange dansere har ubalance i deres muskulaturs og faciers spændingstilstand. Eksempelvis kan iliopsoas musklen (hoftebøjeren) og tractus iliotibialis (fascie på ydersiden af låret) være meget spændte, og når disse løsnes mærker danseren en markant forbedring i smerter og øget bevægelsesgrad.

 

Fysioterapeutisk behandling
Coaching

Balance i din mentalitet og hverdag handler om at give dig en hverdag som du kan nyde og udvikle dig i. Mange dansere har et stramt skema og rigtig høje forventninger om at de skal præstere perfekt, eller så tæt på som muligt, i så mange aspekter af deres liv som muligt. Men hverken motivation, disciplin, overskud eller glæde kommer af sig selv og kan ikke gro i et negativt og stresset miljø.
Jeg oplever at mange dansere får en markant øget trivsel og derigennem også en bedre udvikling af deres danseteknik, når vi tør snakke om tankemønstre, strukturering af hverdagen, motivation og mangel på samme.

Balance i din danseteknik handler ikke blot om, hvorvidt du kan holde balancen når du laver piruetter. Det handler i meget højere grad om hvorvidt du formår at arbejde ud fra dine forudsætninger, på en hensigtsmæssig og teknisk korrekt måde! I stedet for blot at gentage samme piruetteøvelse de næste 3 år, for måske at forbedre dig 2%, så lad os i stedet analysere bevægelsen og hvordan du udfører den, for dermed at booste din udvikling og give dig redskaberne til at kunne danse præcis som du ønsker!

Teknisk træning

Dance In Balance er for alle der ønsker at danse! Uanset dit niveau, alder og ambitioner! Mit mål er at hjælpe dig der hvor du er, med de ting du har brug for, til at nå dine mål!

bottom of page